SoFiA's repræsentanter i råd og nævn
Studienævnet
Studienævnene på AAU har ansvar for at sikre kvaliteten, planlægningen, gennemførelsen og den løbende udvikling af de uddannelser og den undervisning, der hører under nævnet. Samtidig skal de sørge for, at både det videnskabelige personale og de studerende bliver inddraget i arbejdet. Hvert studienævn er knyttet til et institut og har ansvar for en eller flere uddannelser. Et institut kan have ét eller flere studienævn tilknyttet.
Universitetsbestyrelsen
AAU’s bestyrelse er universitetets øverste ledelse. Bestyrelsen har ansvaret for at sikre, at universitetet udvikler sig i den rigtige retning. Det betyder, at de fastlægger de overordnede rammer for organisationen, for den langsigtede udvikling og for, hvordan AAU skal fungere som både uddannelses- og forskningsinstitution.
Ingen repræsentanter fra SoFiA
Akademisk Råd
På hvert fakultet på AAU findes der et Akademisk Råd. Rådet kan udtale sig om vigtige akademiske spørgsmål og har samtidig pligt til at drøfte de sager, som rektor eller dekanen sender videre til dem.
Institutråd
Institutrådet er et forum, hvor både studerende og medarbejdere har indflydelse på instituttets arbejde. Rådet rådgiver institutlederen om fx strategi, budget, forskning og uddannelse. Institutlederen er forperson, og rådet består af repræsentanter fra det videnskabelige personale, de teknisk-administrative medarbejdere og de studerende.

